|
|
Av Ole Frederiksen (Olef) - Torsdag den 12 februari 2009 kl. 20.21
|
Hej, Jeg har tænkt på at gångna tider vel ikke behøver at være fra Ebbe Skammelsens tid ? Vi ældre ( og yngre) slægtsforskere har jo en masse minder fra barndommen, som - måske - kunne være interessante at høre om ? Ikke bare minder, men historier fortalt af forældre og bedsteforældre - muntre minder ? Der findes jo altid berättelser i slægten, som er blevet fortalt fra generation, til generation. Især de morsomme... men også andre, som kan minde om sager ? Om de er sandfærdige eller ikke, betyder vel ikke noget? Det var bare en ide ! M.v.h. Ole
|
|
|
Av Ole Frederiksen (Olef) - Torsdag den 12 februari 2009 kl. 20.36
|
Misforstå mig nu ikke ! Jeg mener ikke at alle mulige skipperskrøner ( som vi kalder det i D.) hører hjemme her. Det jeg mente var - at der næsten altid pyntes lidt på familiehistorierne. Og hvad gør det, bare det ikke er det rene opdigt. Gamle sagn blev jo også ændret, når de - mundtligt - gik fra slægt til slægt. M.v.h. Ole
|
|
|
Av Arne Johnsson (Rämma) - Torsdag den 12 februari 2009 kl. 22.00
|
Hej Ole. Det kan nog bli intressant. Du får börja. Mvh.Arne
|
|
|
Av Ole Frederiksen (Olef) - Fredag den 13 februari 2009 kl. 20.36
|
OK Arne, Har man sagt A, må man også sige B. Jeg vil berette om en Diligence rejse, fra københavn til Lemvig ( V.Jylland), nedskrevet ( i 1902) af min oldefar,mff,i året 1859. Han fik sin juridiske embedsexamen dette år - i København - og fik ansættelse som Herredsfuldmægtig ( Dommerfuldm.) i Lemvig. Her et kort uddrag af hvad han skriver : " jeg skulle komme straks, så jeg pakkede mine sager og rejste i beg. af juli med den nye jernbane til Korsør. Derfra med smakken ( sejlskib uden overdækning) til Nyborg og med Diligencen til Odense ( hvor han var født), hvor jeg blev 2 dage hos mine forældre. Moder var meget vemodig ved denne rejse, det var somom jeg skulle til Sibirien. jeg var kun 21 år gammel og var også selv lidt betænkelig ved den ansvarsfulde stilling jeg skulle betræde, og så i denne afsidesliggende egn. Vi rullede en smuk formiddag ud af min fødeby; jeg på bukken af den høje Diligence ved siden af den martialske kusk, med det store skæg og posthornet. Det gik så rask, som de fire vælige heste kunne trave, mens posthornet gjaldede og den lange pisk smældede ud over hestehovederne. Der var dog anderledes poesi over rejselivet dengang, sådan en Diligencekusk følte sig som en stormand i sin stilling.Han følte sig højt hævet over de småfolk i de lave vogne som vi passerede, og regerede som en matador over staldkarlene i kroerne og gjorde kur til skænkepigerne. Hestene blev skiftede for hver 2 mil (14 km.), pisken knaldede og vi kom til Middelfart og gik over (sejlede over Lillebælt til Jylland ) med færgen fra Kongebroen til Snoghøj, og forsatte så med Diligencen til Kolding, gennem den dejlige egn i aftenskumringen. derfra over den sorte hede ad Ribe til.( Ved vestkysten)Så sneglede vi os afsted opad vestkysten - med en mindre diligence med to heste for - over Varde, Tarm, Ulfkjær til Lemvig. ( som ligger udtil Limfjorden i vest) Lande vejen var nyanlagt, og vi kørte milevidt i skærver som ikke var tromlede." I er velkomne til at stille spørgsmål - om ord og vendinger, som forekommer fremmede - el. andet M.v.h. Ole
|
|
|
Av Ole Frederiksen (Olef) - Lördag den 14 februari 2009 kl. 20.31
|
Det var måske nok lidt af en tam berättelse ( efter hvad jeg foreslog)? - Når man tænker på hvordan det var at rejse rundt i Sverige...på den tid...efter hvad jeg har læst. Og det var ikke for at prale af mine "fine" forfædre.Min farfar var en fattig bonde og jeg holdt meget af at komme hos mine bedsteforældre, på deres gård i Midtjylland. Selv voksede jeg op i små kår - under og efter krigen - i København. Men det var lige hvad jeg kunne komme i tanke om. Og en forsættelse af denne beretning er mere barsk. Den handler om strandinger på Vestkysten nær Lemvig, som ovenævnte deltog i, i embeds medfør - som man siger. Men det får vente...for jeg ser frem til andres bidrag ??? M.v.h. Ole
|
|
|
|
|
|
|